Prioriteringsskemaet

I en presset hverdag kan det være svært at finde ud af, hvilke ting som er vigtigst og som skal prioritere højest. Vi glemmer ofte at der er nogle ting som ikke er lige så vigtige som andre, kan udskydes eller helt undgås. Mange af os, har også tendens til at gøre ting, fordi vi ved det vil gøre vores nærmeste glade, men når det kommer til stykket betyder disse ting, ikke så meget for os. Dette skema anvendes til at gøre det klart, hvilke ting som har betydning for dig, og hvilke som skal tages hånd om nu.

Vores erfaring er at skemaet skal anvendes et par gange, før du er helt tryg ved det og får det fulde udbytte, så fortvivl ikke, hvis du har svært ved at udfylde det, når du kommer dertil. Skemaet kan ses herunder.

Der tages udgangspunkt i dimensionerne haster/haster ikke og vigtigt for mig/vigtigt for andre. Dimensionen vigtigt for mig/vigtigt for andre handler om, hvilke ting du gør, fordi du selv gerne vil og hvilke du gør, fordi andre bliver glade. Måske du ligefrem holder tilbage med nogle af de ting som du gerne vil, fordi du tror andre ikke synes det er en god prioritering, eller tager med hen og besøger din veninde, fordi du ved at hun vil blive glad, selv om at du egentlig ikke har overskud til det. Det vigtige her, er at du står ved, hvilke ting DU gerne vil.

Den anden dimension haster/haster ikke, er selvfølgelig en abstrakt ting, og derfor skal du først og fremmest definere tidsgrænsen for hvad haster er. Tidsgrænsen behøver ikke at være nogen specielt periode eller dag, men så langt i ud i fremtiden du kan overskue. Måske indtil eksamensperioden er slut? Eller til du skal begynde at forberede den næste eksamen? Vi plejer selv at sætte tidsgrænsen til et par uger. Det er så lang tid at det vil lette presset for den nærmeste periode, men også så kort at man kan lave nogle reelle overvejelser om, hvorvidt der er nogle ting, som kan udskydes. 

Prøv at se om du kan udfylde skemaet herunder. Hvis du synes det er lidt svært har Christine indsat en af sine skemaer som eksempel nederst på siden.

Skemaet handler som sagt om DINE prioriteringer og derfor er der også sandsynlighed for at nogle af dine nærmeste vil blive skuffet eller kede af det, hvis de ser at du ikke prioritere dem lige nu. Derfor har Christine skemaet hængende bagerst i sit klædeskab, hvor der ikke er nogen der kan se det. Det betyder at hun kan være 100 % ærlig overfor sig selv og sine prioriteringer, men at der ikke tilfældigvis er nogen som ser det og bliver kede af det.
Det hænger i A3, og med små posters som hun kan flytte rundt på efterhånden som tidsperioden er overskredet, hvormed nye perioder indtræffer og nogle andre ting kommer til at haste. Og de ting som er ordnet,
 kan nemt tages af skemaet og tilfreds krølles sammen og puttes i skraldepanden; ”Ja tak, klaret!”

Formålet med skemaet er at du lære tage ubevidste valg om dine prioriteringer og derfor ikke behøver skemaet i sidste ende. I Christines eksempel stod der oprindeligt ikke arbejde i vigtigt for andre/haster ikke boksen. Hun havde nemlig 14 dage inden bedt om ferie på arbejdet. Altså ubevidst taget en beslutning og herefter handlet, fordi hun kunne se at det ikke var nødvendigt at arbejdede de dage – hverken for hende eller sine kolleager.

Hvis i har nogle spørgsmål skal i være velkomne til at skrive en kommentar til opslaget.
Vi håber i får nytte af værktøjet.

 

Mange hilsner C&C!

 

 

 

DEL ARTIKEL
Share on Facebook0Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0

Author Christine

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *