5 gode ting at pakke til bilferien med børn

 

Vores liste lægger op til leg og læring, som foregår i fællesskab og ikke med snuden nede i en gadget. 🙂

  1. Gådebog.
    Den i familien der skal øve sig i at læse, kan evt. læse gåderne højt.Det er en god øvelse idet, der bliver læst en masse, men i overskuelige mængder ad gangen og med korte sætninger.
  2. Magnetspil
    Børnene kan spille sammen uden brikker flyver rundt i bilen. Vores favoritter er skak, kinaskak og ludo.
  3. Blok og blyant.
    Børn og voksne kan få timer til at få med at tegne ting de ser på ture, spille kryds og bolle på eller tre på stribe på papiret. Blokken kan også nemt ”vandre” fra bagsæde til forsæde, så man kan spille sammen, selvom man ikke sidder ved siden af hinanden i bilen.
  4. CD’er eller playliste med gode børnesange, som alle kan (komme til) at synge med på.Det giver en god fællesskabsfølelse undervejs og det udvider børnenes horisont at opleve andet musik, end det de hører mest. Det er også en fed oplevelse for  mange børn, at de rent faktisk kan forstå, hvad der bliver sunget og kan synge med selv. Mange forældre vil sikkert også opleve, at musikken vækker minder og kan fortælle gode og sjove historier til deres børn – ”om dengang jeg var i teatret og se Ronja Røverdatter” eller ”den sang vi altid i musiktimerne – min musiklærer sagde altid…”
  5. Billedalbums
    Der er så meget, vi ikke når i hverdagen, fx at tale sammen og give børnene en oplevelse af, hvad og hvem de kommer af. Hvordan var deres forældres liv, før de kom til. Hvordan var de selv som små. Oplevelser og ferier, som de var for små til at kunne huske nu. Tag et eller flere albums med billeder med på ferien og udnyt den ventetid, som tiden i en bil ofte føles som. Udnyt den tid og gør den til en værdifuld tid, hvor billederne igangsætter jeres samtale om alle mulige sjove oplevelser, familiemedlemmer som børnene ikke har mødt eller kan huske, men som er med til at give dem en oplevelse af den familie, som de er en del – og meget meget mere. Bare giv børnene albummet at kigge i, så skal spørgsmålene nok komme af sig selv.

 

God bilferie 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *