Sådan giver du dit barn en god skilsmisse

Jeg er skilsmissebarn – et voksent skilsmissebarn – men et skilsmissebarn. Mine forældre blev skilt, da jeg var 10 år. Jeg husker tydeligt den nytårsdag, hvor mine forældre fortalte, at vi ikke længere skulle være en familie. Jeg husker chokket, da jeg på ingen måde havde set den komme. Jeg husker fortvivlelsen over, hvad der nu skulle ske nu. Alle venindernes forfærdelige skilsmisse-historier løb rundt inde i hovedet på mig og det gjorde mig bange for fremtiden.  

Lige den dag var en forfærdelig dag, men det blev en god skilsmisse. Jeg ved, at der ikke er mange skilsmissebørn, der kan sige det samme. Derfor vil jeg her gerne, til inspiration for forældre der er skilsmisseramte, dele mine tanker om, hvordan mine forældre lykkedes med en god skilsmisse. Det, jeg sætter allerstørst pris på er, at mine forældre aldrig har bedt os børn om at bestemme, hvordan tingene skulle foregå eller ‘vælge’, hvor vi skulle bo. Uanset alder, tror jeg ikke, at et barn har lyst til vælge imellem sine forældre. Det er, i min optik, sådan set også at lægge en del af ansvaret over på barnet. Med meddelelsen om skilsmissen fik vi også at vide, at begge forældre ville finde et nyt hjem i nærheden. De ville blive deromkring, så min lillebror og jeg kunne fortsætte i samme skole og bibeholde vores venner. Også her tog mine forældre ansvaret for deres beslutning og gjorde, hvad de kunne for at vores hverdag forblev, som den havde været hidtil.

Planen var, at vi som udgangspunkt  skulle bo en uge hos dem hver. Juleaften holdt vi børn hos den ene forælder og nytårsaften hos den anden. Sommerferien delte vi, så vi fik 3 uger hos hver, og på helligdage skiftedes de til at have os, som det nu gav mening. Bedst af alt var, at når der var weekender eller ferier med familiebesøg, så løste vi det ved at bytte lidt rundt, uden sure miner. Ingen bitre forældre, der holdt regnskab og sagde; “Du havde hende en dag mere end mig, så nu skal jeg…”

“ Det handlede i bund og grund om, at børnenes behov blev sat over de voksnes behov.”

Hvis du gerne vil læse, mere om hvordan mine forældre håndterede deres skilsmisse så se her

 

Mange hilsner Christine!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *