Good morning!

Morgenerne kan være travle og desværre også fulde af skænderier. De fleste er godt klar over, hvad de kan gøre for at skabe bedre morgener men glemmer det i hverdagens travlhed. Her får du vores bedste og mest enkle tips.

God tid
Stå op i ordentlig tid – og få børnene op i ordentlig tid. Når alle har god tid til sig selv, og hinanden bliver morgenerne hurtigt med færre skænderier.  

Ingen skærm om morgenen
Ligegyldigt hvor fristende, så sluger det den tid, der skal give barnet en god start på dagen. Tal om hvad dagen indeholder, giv god mental og kropslig kontakt, så barnet har mod på at ”møde verden.

Ordentlig morgenmad
Om det er derhjemme eller i SFO’en / skolen er mindre vigtigt. God morgenmad kan fx havregryn, yoghurt med müsli eller lignende eller brød. Der findes også god ”takeaway” morgenmad – undgå croissant og lignende og køb hellere bægre med yoghurt og müsli eller groft rundstykke med ost.

LÆS OGSÅ: Morgenmad på 5 minutter

Tal sammen
…så I er ”in sync” med hinanden inden børnene skal ud og ”møde verden”. Hør hvad de glæder sig til i skolen, fortæl dem hvem der henter, hvornår eller hvad I skal lave i aften, så har de ”styr på” deres dag og ro i hovedet.

Forbered dagen
Få gjort så meget som muligt klar om aftenen, så der er tid til følelse af ro og overskud om morgen – mindre skrig og skrål. Vælg tøjet sammen med barnet, smør madpakken og pak skoletasken.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *