Kagemand af kanelsnegle

En kagemand eller kagekone kan laves på mange forskellige måder. Nogle foretrækker brunsviger og andre vandbakkelser. Man kan også lave den af kanelsnegle – eller lækre fødsesldagsboller for den sags skyld. Vi foreslår faktisk, at man laver den af kanelsnegle, som vi har en opskrift på her. Om man vælger det ene eller det andet, er naturligvis op til den enkelte. Føler man sig for voksen til kagemand eller kagekone – kan man jo også bare bage kanelsneglene i en rund form istedet. Under alle omstændigheder: God bagelyst!

Dej

50 g smør
2 ½ dl mælk
¼ pk gær
½ dl sukker
Ca 7 dl hvedemel

Remonce

10 spsk smør
10 spsk sukker
4 tsk kanel

Fremgangsmåde

  1. Smelt smørret i en grøde. Sammen med mælken hældes smørret i en skål 
  2. Opløs gæren i blandingen
  3. Tilsæt sukkeret
  4. Ælt melet i lidt ad gangen – måske skal du bruge lidt mere eller lidt mindre, så vær opmærksom på konsistensen
  5. Lad dejen hæve i ca 1 time – til den har cirka dobbelt størrelse
  6. Ælt dejen forsigtigt og rul den ud
  7. Rør ingredienserne til remoncen sammen – gerne imens dejen hæver
  8. Smør remoncen ud på dejen i et jævnt lag og rul dejen sammen til en pølse
  9. Skær skiver og læg dem på en bageplade, hvorefter du trykker dem let og lader dem hæve lidt under et viskestykke
  10. Pensl dem gerne med mælk eller kold kaffe
  11. De bages ved ca 180 grader i ca 10 minutter
  12. Pynt med glasur – og evt glansbilleder. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *