Anmeldelse af påskeæg og -harer fra Ole Chokolade

En uge før påsken begynder banker det på døren, og vi modtager en pakke fra Ole Chokolade. Ole Chokolade producerer kvalitetschokolade og de har særligt fokus på helheds-oplevelsen. Det gør de ved at levere kvalitet hele vejen, både indeni og udenpå. Indpakningen er klassisk men fås også med kundens eget logo eller andre ønsker i forhold til indpakningen. De æsker vi får her på redaktionen, er i et enkelt og klassisk design – med bl.a. fine pastel påske-farver.

Vi har smagt både deres klassiske lækre mester-æg med bl.a. marcipan, deres mindre delikatesse-æg og deres meget meget fine påskefigurer som forestiller bl.a. harer og kyllinger. Sidstnævnte var særligt et hit hos børnene og barnlige sjæle.

Det er tydeligt for os, at folkene hos Ole Chokolade brænder for at levere en særlig chokoladeoplevelse og at de gerne vil skille sig ud. Vi kan kun sige, at det lykkes for Ole Chokolade at levere en helstøbt og meget velsmagende chokoladeoplevelse. Vi anbefaler varmt, især hvis man skal give en eller flere gaver , chokolade fra Ole Chokolade.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *