’12-tals pigen’ og stress i det danske uddannelsessystem

Videnskabelig artikel

De sidste år har debatten om pressede unge fyldt en del medierne. En af de ting, der bakker op om, at det er en realitet, er at Aarhus Universitet sidste år udgav en rapport, hvori det bliver klart, at halvdelen af eleverne i 2.g er lige så stressede som de 20 % mest stressede af den voksne del af befolkningen (DPU forskere, 2017). På Skole&Liv har vi sat os for at undersøge, hvor stort et ansvar medierne bærer i forhold til de stressede unge, hvordan de ser sig selv.
Stress kan ses som et fænomen i sig selv, der kan forekomme både af mange forskellige  årsager og i alle aldre. I. I debatten om stressede unge er der mange bud på, hvorfor stressen opstår – et af buddene er karakterpresset fra de videregående uddannelser. De adgangsgivende høje gennemsnit gør det nødvendigt for eleverne at få høje karakterer, hvis de unge ønsker en uddannelse. I de senere år har specielt begrebet 12-tals pigen floreret i medierne (Alfort, 2018).  Debatten om stressede unge og specifik ’12-tals pigen’ foregår i høj grad via de danske medier. Det kommunikeres fra både privat- og fagpersoner til den almene dansker, hvordan karakter-pres og stress påvirker de unge og deres udvikling. Men hvad kommunikerer medierne egentlig om ’12-tals pigen’? Hvem er hun? Taler medierne til hende eller om hende? Siger hun selv noget? Og hvordan kommunikerer uddannelsesinstitutionerne, psykologerne og politikere gennem medierne?

Med andre ord; Hvordan og hvilken identitet tillægges 12-tals pigen i medierne?

I medierne gives både folkeskolen og samfundet, skylden for at ’12-tals pigen’ er sårbar. Folkeskolen får skylden for ikke at forberede pigerne godt nok på livet efter skolen, og samfundet får skylden for at have skabt en af generation, der lever under en præstationskultur. Samtidig er 12-tals pigen en del af en generation, der ikke er udholdende nok og derfor knækker sammen (Hjortdal, 2015). Snakken om 12-tals pigen frem for 12-tals drengen kommer af undersøgelser der viser, at flere unge kvinder end mænd mistrives (Thomsen et al, 2018), ligesom piger ofte søger uddannelser, der kræver et højere karaktergennemsnit end drenge – hvilket jo unægteligt øger karakter-presset på pigerne (Hjortdal, 2015).

På Skole&Liv har vi valgt at anskue problematikken ud fra et narrativt perspektiv. Det narrative perspektiv ser virkeligheden som en social konstruktion, dvs. at vi i samspil med hinanden skaber den virkelighed, vi lever i. Den narrative praksis ser individet med en tilhørende identitet, som skabes i denne sociale proces (Schnoor, 2016).  Centralt for det narrative er, at jo mere indholdsrigt en historie kan fortælles, jo flere mulige forståelser skabes der. Disse forståelser skaber mulighed for flere konklusioner, som åbner for en række handlemuligheder, der aktivt kan føre individet eller organisationen i nyttige retninger (Schnoor 2016). Derfor vil det narrative også foretrække tykke fortællinger, der er mere nuancerede end de tynde fortællinger. De tykke fortællinger giver plads til modsatrettede konklusioner, og de er derfor med til at mindske problemmættede fortællinger, fordi de ser problemet fra flere perspektiver (Schnoor, 2016).

Faktum i denne problematik er, at medierne tillægger ’12-tals pigen’ en identitet, som er opbygget af en tynd fortælling (Schnoor, 2016). Det er de samme ord, fx ambitiøs, sårbar og mangel på robusthed, som går igen uden nuancer – og det skaber en entydig konklusion om ’12-tals pigen’s identitet. Der bliver skabt et unuanceret billede af hende, hvor begrebet ’12-tals pige’ skaber en norm om, at det ikke er muligt at være ambitiøs uden at få stress (Alfort, 2018). I mediernes fortælling beskrives det ikke, hvordan 12-tals pigens familieliv og sociale liv er eller hvilke andre træk begrebet kan indeholde. Behøver sårbarheden at være pga. stress? Og hvor er historien om de piger, der godt kan være succesfulde uden at have stress, eller for den skyld dem som har stress uden at få 12-taller? Den tynde fortælling gør det dog nemt for medierne at tale begrebet ind i gymnasiets førende diskurser om højt karakterpres og stressede gymnasieelever.

Det er sandsynligt, at den tynde fortælling får lov til at leve, fordi der hos medierne forekommer en udvælgelse (Schnoor, 2016). Det er sandsynligt, at medierne vælger de historier, som passer ind i den nuværende tendens af nyhedsstrømme. Derfor undlader medierne information, som ikke passer ind i deres d0minerende plot om 12-tals pigens identitet. Det kan uddybes med begreberne levende historier og fortalte historier (Schnoor, 2016). Mange oplevelser, erfaringer og historier foregår i de danske gymnasier, hos 12-tals pigen og i det samfund, der ifølge medierne, har skabt 12-tals pigen som problem – disse er de levende historier. Dog er det kun de historier, som passer ind i plottet og 12-tals pigens skabte identitet, som bliver trykt – nemlig de fortalte historier. Den narrative teori mener, at den fortalte historie er de begivenheder, fortælleren bruger for at skabe mening (Schnoor, 2016). I denne debat bliver 12-tals pigens identitet brugt som led til at skabe mening omkring hvorfor stress forekommer i gymnasiet. Her er den tynde fortælling nødvendig for at skabe en håndgribelig forklaring og meningsskabelse i debatten.

Den tynde fortælling fremstiller ikke kun 12-tals pigen som et negativt begreb, men også som et problem. Debatten handler ikke om, hvem 12-tals pigen er, men derimod om hvorfor 12-tals pigen er på denne måde og hvordan ’hun kan løses’ (Alfort, 2018). Selv om at artikler uddyber, hvordan det er kulturen eller samfundet, der har skylden for hendes mistrivsel (Hjortdal, 2015), bliver 12-tals pigen gjort til et problem. Der forekommer derfor en sammensmeltning af pigen og det faktum at samfundet har et problem; pigen er problemet.  

Ved gøre 12-tals pigen til et begreb i sig selv har medierne yderligere anvendt et internaliserende sprogbrug. Pigen får ikke længere et 12 tal, hun er et 12-tal, når hun af omverdenen og sig selv bliver betegnet som 12-tals pige. Medierne har hermed skabt en identitet, hvor karakteren er en stor del af, hvem 12-tals pigen er. Det er ikke muligt at være 12-tals pige og få 7, selvom at du kæmper lige så meget og er lige så presset som 12-tals pigen. Derfor bliver 12-tals pigen også nødt til at leve op til den identitet, som hun har enten fået tildelt eller påtaget sig, ved at blive ved med at få 12. ”Der er især rigtig mange piger, der føler sig angrebet på deres identitet, hvis de ikke får høje karakterer i gymnasiet. For dem handler det ikke længere om at lære. De fokuserer slet ikke på det faglige indhold, men på at blive bekræftet”; fortæller Dorte Ågård, der er ph.d. ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet (Hjortdal, 2015). Citatet gør det tydeligt, hvordan 12-tals pigen kun kan identificere sig, hvis hun får høje karakterer.

’12-tals pigerne’s identitet er i medierne, og samfundet, opbygget omkring en tynd fortælling. Gennem den tynde fortælling skabes en entydig identitet, hvor 12-tals pigen fremstilles som ambitiøs, men sårbar i et behov for anerkendelse. Begrebet 12-tals pige er af medierne blevet internaliseret med selve problemet omkring stress og karakterræs i form af et internaliserende sprogbrug. Det betyder at 12-tals pigen føler sig som selve problemet. Ligeledes forekommer der et internaliserende sprogbrug af 12-tals pigen og hendes karakter. 12-tals pigen føler sig ramt på sin identitet, når karakteren ikke lever op til hendes forventninger. Med det narrative perspektiv bliver tydeligt, hvordan det er muligt at skabe en tyk fortælling omkring 12-tals pigens identitet. Alt i alt må vi konstatere, at gymnasieelever – både drenge og piger – fortjener en mere nuanceret fortælling om, hvem de er og hvori deres identitet består.

 

Kilder

Alfort, Sara. “s8RVVYV1-m8qDE74b-eeaca @ www.zetland.dk”. Zetland, februar 2018, https://www.zetland.dk/historie/s8RVVYV1-m8qDE74b-eeaca.

Alvesson, Mats. “Self-doubters, strugglers, storytellers, surfers and others: Images of self-identities in organization studies”. Human Relations, bd. 63, nr. 2, 2010, s. 193–217, doi:10.1177/0018726709350372.

DPU forskere. Stress i gymnasiet. 2017, https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=4&ved=0ahUKEwjC0taj6vnRAhVjD5oKHcAECz0QFggtMAM&url=http%3A%2F%2Fedu.au.dk%2Ffileadmin%2Fedu%2FUdgivelser%2FE-boeger%2FEbog_-_Stress_i_gymnasiet_-_FINAL_2017.pdf&usg=AFQjCNHMVeCJejGzc8YGUP40UFGd0.

Hjortdal, Marie. “12-tals-piger-knækker-på-universitetet @ politiken.dk”. Politiken.dk, maj 2015, https://politiken.dk/indland/uddannelse/art5577077/12-tals-piger-knækker-på-universitetet.

M.F. Hessellund, Louise. “jo-der-er-et-problem-med-12-tals-piger @ www.b.dk”. Berlinske, 2016, https://www.b.dk/kommentarer/jo-der-er-et-problem-med-12-tals-piger.

McCrae, Robert R. & Costa Jr., Paul T. “The Five-factor Theory of Personality”. Handbook of personality, 2008, s. 159–81.

Rogers, E. (1995). Diffusion of innovations (4.th ed.). New York: The Free Press.

Schnoor, Michala. Narrativ organisationsudvikling. At forme fælles mening og handling. 2. udgave, Dansk psykologisk forlag, 2016.

Thomsen, Signe & Schmidt Legarth, Anders & Ramussen Igum, Lars. “Især-unge-kvinder-mistrives-mentalt @ politiken.dk”. Politikken, 2018, https://politiken.dk/ramtaflivet/art6368261/Især-unge-kvinder-mistrives-mentalt?utm_content=buffer5eef2&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer.

Torp-Pedersen, anna. “kun-faar-12-god-nok @ www.information.dk”. Information, 2015, https://www.information.dk/debat/2014/07/kun-faar-12-god-nok.

Videnskabelig artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *