Interview med Ida Rud: “Det værste der kan ske, er at nogen synes jeg er en idiot eller ulækker.”

Interview med Ida Rud: “Det værste der kan ske, er at nogen synes jeg er en idiot eller ulækker.”

Del 2.

I sidste uge, kunne du læse første del af interviewet med Ida Rud, hvor vi blandt andet taler om hvordan Ida altid har været tyk samt hendes daværende forhold til hendes krop. Herunder får du sidste del af interviewet.

Ida, du vil jo gerne være et forbillede for andre – har du selv nogle forbilleder, eller personer som du ser op til og får inspiration fra?

» Ja, det har jeg. Det er en kvinde, og hun har været tidlig forløber for det som jeg gør nu. Hendes navn er Andrea Bak, og hun er journalist ligesom jeg selv er. Hun er en hjertelig og en tyk kvinde – også ligesom mig. Hun har skrevet en bog, der hedder ”Slut fred med din krop”. Ud over Andrea henter jeg inspiration fra udenlandske profiler på instagram. Der er blandt andet en kvinde, Megan Jayne Crabbe, der kalder sig @bodyposipanda. Det er faktisk ikke så meget er hendes krop jeg ser på og bliver inspireret af – det er mere hendes ansigt og udstråling… hun er bare så glad. Men generelt er der jo mange gode kropaktivister på instagram, som man kan lade sig inspirere af

Ida fortæller, hvordan kropsaktivisme for hende er opstået via instagram, hvor flere bruger det engelske ord body activism. Da Ida for et par år siden søgte på ordet ’kropsaktivisme’ på Google, kunne hun ikke finde det nogen steder. Herefter begyndte hun, som en af de første i Danmark, at bruge netop dette ord; kropsaktivisme. Nu kender og bruger mange jo ordet. Da jeg spørger ind til, hvordan ideen til DR-dokumentaren, ’Tykke Ida’, blev skabt, kommer vi også til at tale om netop titlen. »Man må da godt sige, at  jeg er tyk. Det er bare et faktum, ligesom at have langt hår, have blå øjne eller at være trænet« indskyder hun.

Da DR så testoptagelserne til dokumentaren, var beskeden, at de kun ville lave dokumentaren, hvis det blev en solo-dokumentar med Ida. Selvom Ida bestemt ikke følte sig sikker på, om hun havde lyst til at lave dokumentaren uden de andre tykke kvinder, som ellers skulle have været med i dokumentaren, sagde hun ja.

»Det var ikke lang tid jeg overvejede det, for hvis jeg bare kan gøre forskel for bare ét andet menneske, så er det en succes i mine øjne. Det her er vigtigere end mig, siger hun med en kommentar om, hvor frelst det egentlig lyder. Hvis jeg gør det her, skal det være hudløst ærligt. Hvis det ikke føles ægte, så er det lige meget, og hvis ikke jeg lukker folk ind, så gør det ikke en forskel. Det værste der kan ske er, at nogen synes jeg er en idiot eller ulækker, men det har folk jo syntes hele mit liv. Så nu er det måske bare mange flere« siger Ida med et smil på læben.

Jeg spørger ind til, hvorfor Ida valgte at smide tøjet på landsdækkende TV, og hvorfor det var nødvendigt. Uanset størrelse eller andre variationer i udseende, vil langt de fleste nok synes, at det er noget af en mundfuld.
»Det nytter ikke noget, at jeg stiller mig op bare i en top og strømpebukser… eller sommerkjole – det er ikke nok. Jeg har nu heller ikke lyst til at vise mig helt nøgen, men jeg synes det er vigtigt, at man ser mig afklædt. Det er vigtigt, fordi man skal kunne se, hvordan jeg rent faktisk ser ud.  Det er sådan her maven ser ud, der er mærkelige knopper her osv. Ida forstætter efter en kort pause. Jeg er lige begyndt at vinterbade for et par måneder siden, og det er simpelthen så fedt at se nøgne mennesker og kroppe. Det er overhovedet ikke seksuelt, men jeg sidder bare og stirre på de der folk i saunaen.  Der er jo både mænd og kvinder, men vi er jo alle forskellige og flotte på alle mulige måder. Og når folk kommer op af vandet, er det med energi og udstråling. Og de er alle sammen attraktive, fordi de hviler i sig selv og har den her lækre udstråling. Den der velvære og styrke i udstrålingen, ville jeg bare ønske at alle mennesker havde

Hvordan har du det med din krop i dag? Kan du mærke en forskel?

»I løbet af det halve år, hvor vi optog dokumentaren ”Tykke Ida”, udviklede jeg mig så sindssygt meget. Jeg tror, at grunden til det var, at jeg var nødt til at sætte ord på mine følelser og tanker. Tankerne i sig selv var ikke nye, men at jeg satte ord på dem og forklarede dem, det var nyt for mig. Jeg fik åbenbaring efter åbenbaring og udviklede mig derfor hele tiden. Så siden dokumentaren sluttede, har jeg virkelig haft det rart med mig selv. Det bliver blandt andet tydeligt, fordi jeg nu ser min mave som en fordel. Min mave altid har været meget sårbar og det ved min krop, som jeg har skammet mig mest over. Nu går jeg hele tiden og nusser den, fordi den er så dejlig blød. Jeg har fået et meget bedre forhold til min krop. Jeg føler mig tilpas og glad nu.«

»Jeg svæver jo også stadig på en bølge af kærlighed fra folk. Jeg har nærmest ikke haft en eneste fridag, siden dokumentaren, så jeg skal snart have fri og finde ud af, hvad der egentlig er sket de sidste mange måneder. Selv om at jeg arbejder utrolig meget, og nok kører kroppen lidt for hårdt, så er jeg grundglad. Normalt ville jeg have været bukket under af udmattelse, men det kører stadig uproblematisk. Det tror jeg helt sikkert tilskrives, at jeg har det så godt med mig selv. Så det handler bare om at komme i gang. Jeg tror desværre bare, at mange skal have et gok i nøden, ligesom da jeg mistede min far. Jeg tror og håber dog, at dokumentaren for nogen kan være det gok i nøden.«

Jeg spørger ind til, om Ida har nogle værktøjer eller tips til at få det bedre med sig selv. Hun forklarer, hvordan hun har forskellige kognitive værktøjer, der hjælper med at ændre hendes selvbillede. I en lang periode kiggede Ida sig hver dag i spejlet og sagde noget pænt om sig selv. I starten var det svært, og i stedet for at sige noget pænt om sig selv, sagde hun noget pænt om sin bluse eller at hun så glad ud. »Også lige pludselig blev det til min numse, mine lår, mine mave er pæn. Også begyndte det bare at blomstre. Herudover synes jeg, at instagram er godt for mig, fordi jeg fastholder tanken om noget positivt omkring mig selv. Jeg vil gerne huske, at jeg har en masse at byde på, konfronteres med det og overskride mine egne grænser. Hvis jeg har sådan en ”jeg er virkelig klam i dag”- dag, så tager jeg et billede af mig selv og deler. Fordi gu’ er jeg da ej klam.«

Ida fortæller, at en dårlig dag kan blive reddet ved at skrue helt op for musikken og så bare danse uden at tænke på, hvordan hun ser ud – eller noget andet for den sags skyld. Samtidig hjælper det i høj grad at tale om tingene. Ofte fylder vi vores hoveder med destruktive tanker omkring os selv og er helt overbevist om, at det er sådan verden hænger sammen. Men Ida er overbevist om, at der ikke er nogen som er alene med deres tanker. »Jeg opnår det samme gennem instagram, fordi jeg godt kan se, at det jeg tænker er totalt åndsvagt. Når jeg har det sort på hvidt eller siger det højt, ser jeg, at det ikke passer

Afslutningsvis taler Ida og jeg om, hvordan medierne kan vende kropsaktivisme-snakken til endnu en trend, hvor det handler om at blive overvægtig frem for undervægtig. »Jeg vil synes, at det er ærgerligt, hvis medierne vil påvirke folk til at tage på… Målet er jo ikke at folk skal blive usunde. Et af mine ønsker er jo, at vi ikke skal leve efter en masse regler – hverken for at tabe os eller for at tage på. Hvis man tager lidt på af at spise spaghetti og kødsovs med masser af ost, så er det som sådan okay. Det er det mentale sunde forhold til kost og aktivitet, som jeg synes er vigtigt at italesætte

Jeg takker Ida for det gode interview. Det har uden tvivl været helt fantastisk at møde denne kvinde. Hun har utrolig meget at byde på som person og med det budskab hun så inderligt vil ud med.

Hvis du endnu ikke har set dokumentaren ”Tykke Ida” kan du finde den her.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *