Anmeldelse; “Kom og spis med os” fra Shufflebook

Anmeldelse; “Kom og spis med os” fra Shufflebook

Her på Skole&Liv er vi blevet vilde med Shufflebooks!

For et par uger siden anmeldte vi vores første shufflebook – “Kom og leg med os”. I denne uge har vi prøvet kræfter med en madlavnings-shufflebook. Shufflebook’en “Kom og spis med os” er forfattet af TV-kokken Louisa Lorang, som også står bag andre børnekogebøger.

Det særlige ved “Kom og spis med os” er naturligvis Shufflebook-konceptet, og det som det bringer til børnebogen. Med shufflebook’en kan du ‘trække lod’ om, hvad I skal lave til morgen, middag eller aftensmad. Du kan også tage opskriften ud af boksen og have kun den ene ‘side’ med i køkkenet, hvilket jo betyder, at I ikke står med sider der blafrer rundt, så man skal bladre frem og tilbage. Desuden er kortene, som jo er shufflebook’ens sider, lavet sådan, at de sagtens tåler at blivfe spildt på eller rørt ved af små klistrede børnefingre – de kan nemlig tørres af igen. Kortene er heller ikke større, end at man kan tage dem med i lommen eller tasken, når man skal handle – og vupti! Så har man indkøbslisten med i form af opskriften…

 

Vi ser “Kom og spis med os” som en gave til både børnefamilien, dagplejen, børnehaven, SFO’en og hjemkundskabs-lokalet på skolen – alle steder hvor man kan finde på at involvere børn i madlavningen. Med denne shufflebook er der mulighed for at lave alt fra pandekager til fiskefingre. Der er grønt til de fleste retter og alle kan være med på en eller anden måde, da det er enkel hverdagsmad, der er tale om.

På Skole&Liv foreslår vi, at man i børnefamilien sætter sig sammen og alle får “stemmeret” på et “Kom og spis med os”-kort per uge. Den ugedag hvor ens kort er på menuen, laver man selv – eller med hjælp fra en voksen – mad. På den måde involveres alle familiemedlemmer i både planlægning og madlavning – og det motiverer store som små. Nu er det nemt at handle til ugens aftensmad, alle har ejerskab i madlavningen og man får lidt sjov og fællesskab ud af det hele.

Bliv glad for mad med “Kom og spis med os”

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *