Cana Buttenschøn; “Gør nu bare det, du synes er fedt!”

Cana Buttenschøn; “Gør nu bare det, du synes er fedt!”

Cana Buttenschøn er 31 år og bor på Østerbro i København. Hun er  uddannet jordemoder, men for 6 år siden valgte hun at stoppe arbejdet for at prioritere sin familie højere. I dag arbejder hun som blogger, influencer og forfatter.  

Cana, hvorfor valgte du at blive jordemoder?

»Det var egentlig tilfældighedernes spil. I gymnasiet var jeg var sikker på, at jeg skulle læse medicin. Men så syntes jeg alligevel også, at det var lang tid at læse direkte efter gymnasiet. Og så var der den her del af lægegerningen, hvor nogle patienter jo bliver mere og mere syge, hvilket havde jeg det lidt svært med. Som læge kan man ikke helbrede alle, og derfor forestillede jeg mig, at man ville komme til at opleve mange rigtig svære scenarier.«

»En dag var der en veninde, der nævnte, at hun ville søge ind på jordemoderuddannelsen. Det fik mig til at tænke: ”Gud! det er jo egentlig lidt det samme, der er bare ikke lige så mange der dør, og der er en fantastisk meget mere positiv udvikling undervejs.” Herudover handlede det for mig også om, at der var noget prestige i uddannelsen og i det, at jeg havde gode nok karakterer til at komme ind på den. Det havde du aldrig fået mig til at sige dengang. Men det kan jeg godt sige nu så mange år efter, hvor jeg ved, at den del af livet er super uinteressant og irrelevant.«

»Sammenlignet med mine studiekammerater, havde jeg slet ikke de samme forventninger som de, der havde drømt om at blive jordemoder hele livet. Jeg vidste bare, at det var noget med babyer, på et hospital og nogle ansvarsområder hver især. Da jeg så kom i gang, og specielt under praktikdelen, fandt jeg ud af, at det simpelthen var det fedeste i hele verden!«

Hvidovre 09/07/09 Cana er Danmarks yngste jordmoder.
Foto: Søren Skarby
Hvor længe arbejdede du som jordemoder?

»Jeg arbejdede som jordemoder i 3 år. Thomas, min eksmand, og jeg fik så vores første barn, og vi fandt ud af, at vores arbejdstider slet ikke harmonerede i forhold til det at have et barn. Vi boede selv i Valby og havde vores forældre i Jylland, så der kunne vi ikke hente meget hjælp. Så det var primært praktik, der bestemte, at jeg ikke længere skulle arbejde som jordemoder – det var for at kunne få det hele til at hænge sammen.«

Havde du en plan for, hvad du så skulle – nu du ikke længere skulle arbejde som jordemoder?

»Nej jeg stoppede bare og ville se, hvad der skete. Planen var egentlig ikke, som sådan, at stoppe som jordemoder. Planen var derimod, at vi skulle flytte til Jylland, så vi kunne være tættere på vores forældre. Ideen var, at de kunne hjælpe til, og at jeg derfor kunne fortsætte med at arbejde. Jeg er uddannet i Sønderjylland, og havde altid fået at vide, at jeg bare kunne komme tilbage dertil – så det var tanken. Men det viste sig, at der var det modsatte af mangel på jordemødre i Sønderjylland. Grunden til det var, at der var lukket en af de to fødeafdelinger, der var i området. Så jeg tænkte; ”Shit! Jamen så må jeg jo prøve noget andet.«

»Jeg tænkte, at jeg så måtte prøve noget andet i nogle år og derefter komme tilbage til arbejdet som jordemoder, når den nye afdeling var kommet på plads. Da jeg så gik i gang med noget andet, opdagede jeg hvor mega fedt det var. Herudover var det fantastisk at slippe for weekendarbejde og det evige jetlag jeg oplevede grundet skiftende vagter. Og så tænkte jeg – ”Hell to it.! Så dropper jeg bare det.” Det hang bare mere sammen med mit privatliv

Havde du tænkt at du skulle være jordemoder resten af livet?

»Ja det havde jeg. Jeg begyndte at arbejde på et bofællesskab for voksne med sindslidelser og synes også det var virkelig spændende. Det førte til at jeg gerne ville læse psykologi, så jeg kunne arbejde der faglært, men ja, jeg opdagede jo så, at der var noget andet arbejdsmæssigt, der trak endnu mere…  Nemlig blogging.«

»Et års tid inden var jeg startet på at blogge som en hobby, og fandt hurtigt ud af at jeg kunne tjene penge på det. I starten var målet at kunne tjene 500 kr. om måneden, så jeg kunne få mit forbrug af caffé latte dækket resten af mine dage. I løbet af det år, jeg havde været i gang, havde bloggen vokset sig stor og stærk og vist sig som en potentiel levevej. Så jeg valgte at satse på det, og valgte familien til i stedet for at skulle være fuldtidsstuderende og have et fuldtidsjob, samtidig med at jeg havde en mand, som arbejdede rigtig meget. Så det har været og er stadig nogle ret gode år, hvor jeg kan prioritere min familie uden at slide for meget på mig selv.«

Dit liv har meget været præget af tilfældigheder undervejs?

»Det er meget sådan jeg lever. Jeg er ikke så bange for at smide ting væk eller prøve nye veje… Jeg tænker; “Jeg giver det et forsøg og ser, hvad der sker.” Nu prøver jeg bare at gøre det jeg føler for nu, og så kan det godt være, at jeg fortryder – men så må jeg jo lave det om senere. Jeg vidste jo ikke, om jeg kunne tjene nok penge på bloggen til at kunne leve af det. Men man skal turde satse 100 %. Altså, jeg er aldrig gået halv-hjertet ind til noget. Det er nok mest det, som har gjort det nemt at vælge til eller fra. Der er ikke grund til at gå halv-hjertet ind til psykologistudiet, det er der ikke nogen, der får noget godt ud af. Så ud med dét – og ind med ‘professionel blogger’.«

Kan du på nogen måde bruge din uddannelse til det,  du laver i dag?

»Ja, mega meget. Jeg var aldrig blevet det menneske jeg er i dag uden den uddannelse. Det har gjort mig rolig og rummelig, og det har givet mig en kæmpe menneskeforståelse, som jeg ikke tror jeg havde fået andre steder. Jeg kan bruge uddannelsen hele livet. I forhold til at være blogger – det er måske lidt nederen at sige selv, men jeg er jo lidt en foregangskvinde for mange, og der er det ret fedt at have en faglig ballast med mig. Til trods for, at jeg som jordemoder jo primært ved noget om graviditet, fødsel og barsel, så tror jeg, at det gør mig til et ret velfunderet menneske. Så på den måde giver det mig noget troværdighed og tyngde, tænker jeg. Og så skriver jeg jo selvfølgelig nogle jordmoderfaglige indlæg. Jeg har skrevet en bog om barsel, og skal nu til at skrive en om graviditet. Så på den måde kan jeg selvfølgelig bruge uddannelsen mere direkte.«

Ville du gerne have haft en uddannelse, der havde givet dig nogle andre erfaringer?

Der kommer et klart »Nej!« fra Cana.

»Jeg er rigtig glad for min uddannelse, og jeg tænker ikke, at jeg aldrig skal arbejde som jordemoder igen. Lige nu er det bare rart at have tid til mine børn, så længe de er små. Der er ikke nogen uddannelse, jeg hellere ville have haft… men måske nogle, jeg også gerne ville have haft. Jeg synes, at mennesker er noget af det mest fantastiske der findes både fysisk og mentalt. Jeg kunne stadig godt tænke mig at læse psykologi, måske det en dag kunne blive en kandidat i pædagogik og psykologi, så jeg bygger videre på min jordemoderuddannelse i stedet for at starte helt forfra. Om jeg sådan skal være uddannet reklame-menneske, for at kunne drage nytte at det i forhold til bloggen, det ved jeg ikke lige. Det er meget spændende på min egen lille platform, men jeg ved ikke, om det er så interessant for mig uddannelsesmæssigt.«

Generer det dig på nogen måde, at du ikke bruger din uddannelse i praksis?

»Nej, jeg tænker aldrig over, at jeg ikke står fysisk på en fødestue og “åh, hvor er det ærgerligt”. Der er nogen, der har bebrejdet mig, at det er en dyr uddannelse for det offentlige at give mig. Men jeg tjener mere som blogger, end jeg gjorde som jordemoder, så det offentlige bliver betalt tilbage. Det ville være lidt pinligt, hvis jeg hverken brugte min uddannelse eller tjente penge. Men jeg har jo formået at bruge den på en alternativ måde, hvor den stadig er i spil af og til. Så på den måde generer det mig ikke.«

»Folk kan godt være sådan ”Ej, så var du en gang jordemoder”. Men nej, jeg er stadig jordemoder. Det er helt korrekt, at jeg ikke står på en fødegang, jeg tager ikke imod babyer og rører ikke ved særlig mange gravide maver, men jeg er stadig jordemoder. Jeg tænker i høj grad som en jordemoder og det er stadig mit fag og en del af den måde ,jeg tænker alt på. Så jeg føler stadig, at jeg drager nytte af jordemoder-faget dagligt.«

»Man kan aldrig vide, om man vælger forkert eller ej. Min overbevisning er, at det handler om at følge ens mavefornemmelse. Hvis man er i tvivl, så skal man gøre noget andet. Jeg tror på, at man er nødt til at dedikere sig 100 % – og hvis det viser sig, at det så ikke var det, så går det nok. Der er jo ikke nogen 18-årige, der ved, hvad de vil lave, når de er 45. Jeg er 31 i dag, og jeg ved ikke engang, hvad jeg vil, når jeg er 45. Jeg aner det ikke! Det er med at stole på at, det er det her jeg vil lige nu. Jeg tror ikke, at man bliver lykkelig bare fordi, man planlægger sit liv – og jeg tror heller ikke, at man egentlig kan planlægge sit liv… Hvordan skulle man kunne det, man ved jo ikke hvad der vil ske? Vi kan jo ikke vide, hvad vi møder af udfordringer…«

Hvordan slapper man af i forhold til sit uddannelsesvalg?

»Det kan være så let for mig at sige, og især når jeg selv gjorde det modsatte, men prøv virkelig på ikke at tænke i prestige eller fremtidig løn. Tænk på, hvad der vil gøre dig glad og hvad du lige nu vil elske at fordybe dig i. For mig at se, handler det om, at man skal bruge 3-5 år på at fordybe sig i noget – så lad det da for gud skyld være noget, du synes er interessant. Og så eller; bare spring ud i det. Tag ikke et valg på baggrund af andres syn på dig og dit valg… fordi de mener, at du er en bestemt type. Gør nu bare det du synes er fedt!«

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *