Værnepligt eller pilotuddannelse i militæret?

Frederik Rasmussen er 20 år og er lige blevet student fra Roskilde Handelsskole. Hvorfor overvejer han at uddanne sig indenfor miltæret – til pilot  – og gøre der… når han om lidt er færdig med at fejre sit flotte 10-tal i studenterhuen?

Frederik var du glad for din gymnasietid?

»Ja, bestemt. Min gymnasietid har været skøn. Jeg har fået mange gode venner, som jeg forhåbentlig kan beholde resten af livet. Det, der pressede mig ved gymnasiet, var alt det boglige, hvilket jo er formålet med en gymnasial uddannelse… Det har bare altid slidt mere på mig, end fysisk arbejde har.«

Hvornår var du til session?

»Jeg var til session i midten af 2.g, ligesom flere andre i min klasse. Her trak jeg det, man kalder et ”måske nummer”. Det passede mig fint, da jeg allerede omkring det tidspunkt fandt ud af, at jeg gerne ville gøre karriere i militæret.«

Ved du hvor i militæret du gerne vil søge ind?

»Mere eller mindre… Jeg går stadig og diskuterer lidt frem og tilbage med mig selv, om jeg skal tage værnepligten eller søge direkte ind på den uddannelse inden for militæret, jeg gerne vil have. Jeg har, siden jeg gik i folkeskole, gerne villet være pilot. Jeg fandt dog ud af, at det var en uddannelse, hvor jeg selv skulle betale et sted mellem en halv og en hel million kroner. Derfor kom jeg lidt fra idéen igen, indtil jeg senere hen fandt ud af, at jeg kunne gøre det gennem militæret.«

Hvad er det, du gerne vil med en pilotuddannelse – og ved du, hvad det kræver?

»Optagelseskravene er tårnhøje, og man skal være et ’perfekt’ fysisk menneske… Forstået på den måde, at man hverken må være for høj eller for lav, for bred eller for smal, ligesom ens syn og hørelse skal være perfekt og ens form skal være bedre end normalen. Hvis jeg slipper igennem nåleøjet, følger en 4 år lang uddannelse efterfulgt af 12 års kontrakt med det danske forsvar. Efter de 12 år vil det så stå mig frit for, om jeg fortsat vil blive i forsvaret eller tage mine pilot-evner med ud i den private sektor.«

»Jeg håber rigtig meget på at jeg bliver optaget, fordi de utallige oplevelser og den livserfaring jeg vil kunne få med denne uddannelse, vil være ulig nogen anden. Det er ikke noget, jeg vil kunne læse mig frem til i en bog eller opleve gennem en forelæsning. Jeg forestiller mig, og har ladet mig fortælle, at det er hårde, slidsomme, både fysisk og psykisk, krævende – men i sidste ende også spændende og sjove oplevelser, jeg vil få med mig i bagagen. Selve uddannelsen har tre forskellige grene. Der er en, hvor du flyver de store transportfly. Disse fly transporterer alt fra mad og lægeudstyr til soldater – og krigsmaskiner. Den anden gren er, hvor man bliver uddannet helikopterpilot. Helikopterpiloter transporterer soldater ind og ud af red-zones og flyver feltlægerne ud, hvis der er soldater, som er blevet hårdt såret i kamp. Den tredje og sidste gren er den, jeg gerne vil ind på. Det er, hvor man bliver jagerpilot. Disse piloter flyver hærens kampfly, og yder støtte fra luften. Ud fra de informationer, jeg har fået, er det den gren, hvor optagelseskravene er højest.«

Hvilke andre overvejelser gør du dig omkring at tage en uddannelse ved militæret?

»Min hørelse og mit syn fejler umiddelbart ikke noget, så det eneste jeg skal have gjort noget ved er min form – og så skal jeg undersøge, om jeg ligger inden for de rigtige højde-kriterier. På en måde ville en optagelse på sådan en eksklusiv uddannelse være et kæmpe selvtillidsboost. Jeg tænker, at det må give ekstremt gåpåmod, og derfor også yderlige øge interessen og motivationen for at gennemføre uddannelsen. Det eneste, jeg er usikker på omkring dette valg af uddannelse og karriere er, at jeg er fastlåst efterfølgende… og at man ikke kan springe fra uddannelsen på samme måde, som du kan andre steder. Fordi hæren investerer så mange ressourcer i én, kan man ikke halvvejs igennem sige, at man egentlig ikke gider mere. Så hvis jeg kommer ind, skal jeg være opsat på at blive. En anden faktor, der gør mig usikker er, at jeg skal ”uproote” hele mit liv. Jeg skal flytte fra mit hjem, min familie og mine venner for at starte et… ja vel nærmest starte mit liv på ny – et andet sted. Der er mange overvejelser at gøre før jeg ansøger.«

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *