Sådan motiverer du dit barn til læring

Mister dit barn tit motivationen, når lektierne skal laves og matematikken driller? Det er ganske normalt, at børn ikke har lyst til at lære noget henne i skolen eller derhjemme i forbindelse med lektierne. Motivation handler om lyst, og lysten er svær at finde frem, når der er andre ting, som virker mere interessant. Du kan dog let hjælpe dit barn med at genfinde motivationen, så mandag morgen ikke virker så kedelig. I det følgende får du tre gode råd til, hvordan du kan motivere dit barn til en ny omgang læring.

Find ud af typen af motivation

Børn bliver tit motiveret af forskellige ting. Det kan være, at barnet har lært noget nyt ovre i skolen, som han eller hun synes er vældigt spændende og derfor har lyst til at kigge nærmere på, når skoledagen er omme. En anden type motivation drejer sig om det at mestre. Har barnet eksempelvis lært en række gloser på engelsk, vil han eller hun glæde sig til at anvende det på den næste sommerferie. Selvom man ofte vil være drevet af flere forskellige typer motivation, motiveres barnet ikke i lige høj grad af alle typer. Prøv derfor at identificere en eller to former for motivation, som driver barnet til at lære. Hermed har du et fokus, som du kan anvende, når du skal skabe ny motivation hos barnet.

Sæt kommunikationen i centrum

Kan du ikke finde ud af, hvad der motiverer dit barn, er det altid en god idé at spørge barnet selv. Selv helt små børn kan ofte svare på, hvad der motiverer dem til læring, hvis man blot hjælper dem lidt på vej med et par gode spørgsmål. Stil for eksempel et spørgsmål, der handler om, hvad det er, der gør, at barnet er glad for en bestemt aktivitet. I denne forbindelse kan du inddrage de ovennævnte typer af motivation, så du eksempelvis spørger ind til, om barnet er glad for aktiviteten, idet barnet synes, at han eller hun er god til det. Lyt grundigt til dit barn, og præciser dine spørgsmål, så barnets svar bliver så specifikke som muligt.

Den rette belønning

Måske belønner du i forvejen dit barn, når han eller hun har udført sine lektier om eftermiddagen, så aftenstress dermed ikke eksisterer i hjemmet. Det er altid sjovere at løse en opgave, hvis der findes en eller anden form for belønning herefter. Selvom barnet ikke skal have dyre gaver hver eneste gang, han eller hun har læst en tekst færdig, kan det være godt med en række mindre belønninger. Det kan være, at barnet kan få en dessert efter aftensmaden eller få lov til at se et ekstra afsnit af yndlingsserien i tv’et. En anden god idé er at lade barnet sætte flotte klistermærker i en lille bog hver gang, at han/hun har udført en svær opgave i forbindelse med skolen. Når barnet har sat ti klistermærker i bogen, kan du vælge at forkæle ham/hende med en fin gave. Kig for eksempel på hæve-sænkeborde, som både du og barnet vil sætte pris på, eller se nærmere på et par børnesmykker, som barnet kan bære til den næste børnefødselsdagsfest.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *